Den Hellige Birma

er ikke bare en kat!! Det er en MEGET social og kærlig kat, med et vidunderligt sind. En Birma knytter sig til sine mennesker i stedet for omgivelserne som andre katteracer. Det er derfor meget nemt at tage din Birma med på Camping, på hoteller osv. Birmaen er ALTID klar til at hjælpe med dagens gøremål også selvom det gælder opvasken :-)

Temperamentet på Birmaen er også grunden til at hunkattene er meget kærlige og opmærksomme overfor deres killinger, hvilket gør dem til perfekte mødre.

Udseende

Birmaen er en medium stor semilanghåret kat med en meget begrænset pelspleje. Det er ofte ikke et krav da de fleste Birmaer klarer pelsen selv. Pelskvaliteten er silkeblød ('kaninagtig'). Pelslængde og kvalitet må IKKE sammenlignes med perseren.... Hovedet på Birmaen er hjerteformet med fyldige kinder, næselængden er medium uden et stop men med en lille fordybning. Øjnene er ovale og farvet mørkeblå. Ørene er ret små og er placeret langt fra hinanden. Alle Birmaer har en farvet maske og samme maskefarve på ører, hale og ben, kun fødderne skal være rent hvide, da dette er Birmaens varemærke. På forpoterne skal alle tæer være hvide, dog må det hvide ikke gå over knækket (anklen). På bagsiden af bagpoterne skal det hvide ende i en 'spore' (et omvendt V). Det er dog langt fra alle Birmaer der har 'perfekte' aftegninger, kun det behagelige sind er det samme :-)

Farver

I FIFé er de godkendte maskefarver; Brun, Chocolade, Blå, Lilla, Rød og Creme. Alle farver er også tilgængelig i Tabby (stribet), *Tortie & *Tortietabby

* Ikke tilgægelig i Rød og Creme, da tortie er rød/creme pletter mixet ind i maskefarven.

Legenden

Længe før Buddhas tid, Byggede Khmer folket smukke templer, langt oppe i bjergene. En af disse, templet Lao-Tsun, var til ære for guden Song-Hyo og gudinden Tsun-Kyan-Kyse. Præstene og munkene viede deres liv til at tilbede gudinden, som var symboliseret af en gylden statue med safirblå øjne. Et hundrede helt hvide katte boede i templet hos præsterne. Man troede at efter døden vendte præsterne tilbage til templet, som en af de hvide katte. Disse katte var derfor meget velkomne og elskede gæster. En af kattene, Sihn, var en hengiven følgesvend af den meget gamle præst Mun-ha, hvis gyldne skæg skulle være flettet af guden Song-Hyo selv. En nat da Mun-Ha tilbad den gyldne gudinde, blev templet angrebet af røvere og den gamle præst blev dræbt. I det samme hoppede katten Sihn op på kroppen af hans herre, med ansigtet mod gudinden og stirrede ind i de safirblå øjne, mens hans stille bad til gudinden, som herskede over transformationen af sjæle. Da præstens sjæl overgik til Sihn, blev dens hvide pels gylden, som præstens skæg og øjnene blev safirblå som gudindens. Sihns ansigt, hale og ben blev brune som jorden, kun hans poter, som hvilede på den dræbte præst forblev hvide, som et tegn på renhed. Sihns forvandelse inspirerede de andre præster, til at kæmpe røverne på flugt. Sihn døde 7 dage senere, bærende sjælen af Mun-Ha til paradis. Den næste morgen havde alle de andre tempelkatte undergået den samme forvandling. Hvorvidt denne legende er sand, er der ingen, udover Birmaen der ved, og denne hemlighed vil for evigt være deres.

 

COPYRIGHT 2004-2014 helligbirma.dk(tm) All rights reserved.